mandag den 27. juli 2009

En lille omvej!

Hej alle,

Nu har vi efterhaanden holdt jer laenge hen med vores planer, som man nok kan sige har aendret sig en smule, fra da vi tog afsted. Men vi starter foerst, hvor vi sidst slap...

Vi forlod Sarajevo en dag med sol og dejlige skyer til at daekke for den. Temperaturen var paa omkring de 23 grader, hvilket foeltes koldt, da vi efterhaanden havde vaennet os til de 35 til, ja, 40 grader som det kom op paa nogle dage. Sarajevo ligger oven i koebet i en dal, hvilket bogstaveligt talt goer det til en kogende kedel. Naa, det tog tid at komme ud af byen, som det altid goer af store byer, og ruten mere eller mindre bakket. Ved en tolvtiden naaede vi en lille bosnisk restaurant, hvor vi aedte som romere ved et orgie - grillet og roeget kylling, salater, stegte kartofler og en lille forret. Det kom til at koste os omkring hundrede kroner - for alle tre!

Det var godt, at vi spiste der, for efter kom et bjerg som tog os omkring 1 km op. Paa det tidspunkt begyndte solen ogsaa at titte frem, og det blev varmere og varmere. Paa bjergets top kom vi igennem en tunnel, og derefter gik det nedaf - nedaf godt og vel 6 km med op til hele 9 pct haelninger. Bilerne gad ikke overhale os, da vi koerte samme fart som dem, saa vi kunne fint fylde hele vejen. Da vi kom ned for foden af bjerget, cyklede vi resten af dagen langs en soe og fortsatte ind i Jablanica, hvor vi overnattede bag et mere eller mindre nedlagt museum. Vi slog teltene op, fik noget at spise og hoppede derefter i seng - godt traette efter en 90 km rit.

Dagen efter gik langt over forventet, men viste sig at blive virkelig haard. Frede og jeg har fundet ud af, at det ikke er ligesom at cykle i Australien, da landskabet er noget mere bjerget og temperaturen altsaa ligger langt over, hvad den gjorde downunder. Naa, vi cyklede ud af Jablanica, op af en god bakke og susede derefter ned langs en flod mellem to bjergkaeder paa hver side - det kan ikke beskrives, men skal ses paa billeder! Derefter kom vi ind i en by ved navn Mostar, hvor vi spiste frokost og holdte en form for siesta, hvorefter vi cyklede videre mod den kroatiske graense. Den naaede vi ved en 17-tiden, og vi var ved Opuzen omkring kl. 18 stykker, hvor vi fik pizza. Vi var alle glade og traette, da vi paa davaerende tidspunkt var rundet de 105 km, og heldigvis viste vi ikke, at de haardeste 15-20 km paa hele dagens tur vaentede forude. Med km straekninger paa 7 til 9 pct stigninger oppe i hoejere luftlag, og med moerkets frembrud begyndte vi at blive naervoese for, om vi overhovedet kunne finde et sted at sove. I kroatien ligger der klipper og bjerge helt ud til vandet, og vi kunne derfor ikke, som vi ellers havde forvaentet, slaa telt op hvor som helst paa stranden. Dog fandt vi en hyggelig lille by, hvor vi kunne komme ned til stranden, men teltet blev i posen, og vi blev noedsaget til at sove under aaben himmel.

Efter en nat paa strand sten, var vi efterhaanden godt udmattet, og dagens tur gik derfor langsomt. Vi cyklede en 85 km til Dubrovnik, og de naeste 4 dages tid stod den paa afslapning.

Under opholdet i Kroatien valgte vi at se paa alternative muligheder, hvilket har betydet aendringer i turen. Dubrovnik er en stor havneby med forbindelser til mange europaeiske lande, og vi valgte at tage til Bari i Italien. Bari er en by paa 400.000 mennesker, der emmer af Syditaliensk mentalitet og hjaelpsomhed. Vi var der foregaars sent, hvor vi bare fandt et sted at sove efter at have spist rigtig, italienske pizza. Igaar brugte vi hele dagen paa at gaa rundt og se, spise og slappe af. Og idag tog vi bussen til Napoli paa vestkysten, og vi har paa aftale med hotellet i Bari faaet vores tasker og cykler opbevaret. Saa idag stor den paa Napoli, imorgen Pompeii og i overmorgen Napoli igen, foer vi paa fjerde dagen tager til Bari og tager en faerge til Patra i Graekenland. Fra Patra paa Peloponessien cykler vi til Corinth og Delphi og til en havneby med forbindelse til Aegina.

En lille forespoergsel til de aeldre broager klan, farmor og farfar, lyder paa, om i ikke ville vaere saa venlige at sende disse informationer videre til Aegina, samt skrive en mail til mig med adresse, tlf. nr. og anden praktisk information. Det ville vaere super duper tip top!

Mange venlige hilsener,

Frederik, Christian og Jakob

3 kommentarer:

  1. Wauw drenge - hvor lyder det bare lækkert. Godt, at I tager jer tid til at forkæle jer og stornyder jeres ferie. Fortsat god tur. knus mor/Susan

    SvarSlet
  2. Hej Drenge
    Det er godt gået og hvor vi glæder os til at se en masse billeder. I skal alle nyde Vesuv og Pompei, når I kommer forbi.Soeren skrev på blokken at I ville flyve som svaler når I kørte ned af bjergvejene og det kan vi godt forestille os
    Hilsen far/Gorm

    SvarSlet
  3. 29-07-2009

    Kære Jakob, Frede og Kristian

    Hermed nogle praktiske oplysninger til Jer, så I-hvis det er nødvendigt-kan få fat i os. Kærlig hilsen Else og Peder/ Farmor og farfar

    GRÆKENLAND - Lidt historie
    Holder du af at feriere dér, hvor masseturismen endnu ikke har sat sit præg, og vil du nyde den uspolerede natur, så er Hotel Poseidon et lille paradis. Med sin beliggenhed direkte ved vandet, den skønne udsigt, lille strand og egen havn, kan du ikke få en mere afslappet og rolig ferie end her.
    Den græske ø Aegina er fyldt med pinjetræer, smukke strande og pittoreske byer. Der er mange historiske monumenter og moderne tursistfaciliteter. I dag er Aegina, pga. dens tætte beliggenhed på Pireaus, det foretrukne feriested for mange athenere.
    Øens smukke landskab og de mange indbydende strande gør, at øen også besøges af turister fra mange andre lande.
    Den græske mytologi fortæller, at det var Zeus' elskerinde Aegina, der gav navn til øen. Poseidon, søn af Zeus, har lagt navn til hotellet
    Praktiske oplysninger

    Poseidon Beach Hotel, Pigadakia Beach,
    18010 Souvala, Aegina, Greece.

    Birthe og Bjørn Mobil (0045) 2426 3503

    Eneste mulighed for kontakt – brug 0045, da det er en dansk mobil. (jeg kom igennem uden 0045)
    Skal hilse fra Birthe som jeg har talt med i dag kl. 14.30 - de glæder sig til at se Jer.

    Færge fra Piræus til Aegina til hovedbyen med samme navn - følg nordkysten mød øst ca 5km, skarpt til venstre ved skilt "Poseidon" helt ned til vandet, så er i der!

    Kort fra Google – gå på Aegina, zoom ind (Satellit) så får du detaljer

    Masser af hilsener fra os her på Lindevej og god vind - hils så mange gange.

    SvarSlet